Eucalyptus olie – giv dit vasketøj en miljøvenlig og naturlig sval duft af Eucalyptus
Eucalyptus olie er en ren naturlig olie, der kan tilsættes vasketøjet under vask eller tørringen, og udvindes naturligt af Eucalyptustræets blade. Alle vores essentielle olier udvindes naturligt gennem enten koldpresning eller vanddestillering af blomster, frugter, blade, skal eller andre plantedele. Du kan derfor være sikker på at vores olier er 100% naturlige, og ikke indeholder nogen syntetiske eller naturidentiske tilsætningsstoffer. Essentielle olier er flygtige olier, der let fordamper når de kommer i kontakt med luften. Derfor vil det ikke være en kraftig duft, men istedet en meget mere sval duft der sidder tilbage i tøjet.
Man skal dog være opmærksom på at omgås essentielle æteriske olier med forsigtighed og bruge dem med omhu. Hvis man anvender rene ufortyndede essentielle olier direkte på huden kan man risikere at udvise symptomer på overfølsomhed. Derfor anbefaler vi altid at man fortynder sine essentielle olier før brug. Da vores olier er tiltænkt brug i vaskemaskine eller tørretumbler, hvor huden ikke kommer direkte i kontakt med olien, skal man dog ikke være bange for den essentielle olie. Dette gælder også efter vask og tørring, hvor olien både vil være fortyndet og en del vil være fordampet.
Tilsæt en naturlig duft til dine sæbebær og undgå kemikalierne
Når man bruger sæbebær undgår man ikke kun kemikalierne i sit vaskemiddel, men man undgår også helt at bruge miljøbelastende skyllemidler. Alligevel kan det være rart at ens vasketøj har en dejlig sval duft, når det kommer ud. Men da sæbebærrene ikke indeholder nogen duft, vil det ikke tilføre nogen duft til vasketøjet. Man kan derfor med fordel tilføre enkelte dråber af vores essentielle olieekstrakter. Vælg blandt andet mellem vores Eucalyptus olie, som giver dit vasketøj en dejlig sval duft af Eucalyptus, og vores Citronella olie, der giver vasketøjet en lækker sval duft af citrus. Tilføj blot et par enkelte dråber til posen med sæbebærrene, eller til lidt vand, som dernæst tilføres skuffen til skyllemiddel.
Tilsæt et lille pift til dine uldbolde
Bruger man et naturligt vaskemiddel til sit vasketøj eller blot et vaskemiddel uden parfume, kan man med fordel tilføre lidt duft gennem tørringen. Tilsæt et par enkelte dråber af Cocoon’s essentielle olier til uldboldene, og giv dit vasketøj en sval naturlig duft. Med pipetten tilføjes blot et par dråber til uldboldene ca. 5-15 minutter inden de sammen med vasketøjet lægges ind i tørretumbleren. Jo længere tid uldboldene har til at absorbere olierne, jo langsommere vil uldboldene afgive duften gennem tørringen.