Børnemøbler

Ikke på lager
Fra: 890,00 DKK
Ikke på lager

Børnemøbler

Kjærsholm børnestol

Fra: 580,00 DKK

Kjærsholm – en serie af 100% naturlige og bæredygtige børnemøbler

Kjærsholm er en serie af børnemøbler lavet i de bedste miljøvenlige og bæredygtige materialer vi har kunnet finde. Børnebordene, børnestolen og børnebænken er alle lavet i 100% ubehandlet rødel uden en eneste skrue, plastik, lak eller andre svært-nedbrydelige eller miljøskadende materialer. Istedet er børnemøblerne formet i et flot design med fingertappede hjørner og samlet med tværgående træ dyvler. Børnemøblerne fås ubehandlet eller med en let olie-voksbehandling med en blanding af naturlig palmeolie og bivoks for ekstra beskyttelse. Olie-voksbehandlingen giver møblerne et let beskyttende lag, så de ikke er helt så modtagelige overfor hverdagens slid. Behandlingen vil give børnemøblerne en minimal farveforskel, idet palmeolien vil gøre stolen blot en my mørkere.

Børnemøbler i Rødel – træet der skulle reddes

Rødel er en udbredt træsort i Europa, da træsorten vokser utroligt hurtigst så snart den har fundet et fugtigt og næringsrigt sted. Træsorten har det dog også med at skyde op mellem andre træsorter i træplantager, hvilket ikke altid er lige populært. Når træplantagen fældes frasorteres og kasseres rødellen ofte, da der ofte ikke er nok rødel til at det kan sælges. Cocoon Company har derfor lavet en aftale med en træplantage om at lægge dets elletræ til side, så træet kan bruges til Kjærsholm børnemøbler. På den måde kan vi være med til at formindske spildet fra træplantagen, og give rødellen det liv det fortjener.

Historisk har rødellen været brugt til utrolig mange ting gennem tiderne grundet træsortens mange gode egenskaber. Elletræ er en utrolig flot og ensfarvet træsort og er meget let at bearbejde. Da træet også er vant til at stå i et fugtigt miljø, opsuger træet ikke vand som andre træsorter gør. Træsorten har derfor været meget brugt til møbler og træsko, som skulle kunne modstå forskelligt vejr og slidtage. Træsorten er derfor også ideel til børnemøbler, som skal kunne tåle lidt mere slid.

En social ansvarlig møbelserie

Som en del af vores plan om at sætte større fokus på social ansvarlighed for at være med til at prøve at løse samfundets sociale udfordringer, er Kjærsholm serien produceret og samlet i Danmark under social ansvarlige forhold af voksne med et mentalt handikap.